Fred og healing i Frivillighuset
|
Hver mandag tilbyder terapeuterne fra Hjæpeorganisationen Hearts & Hands gratis healing i Frivillighuset Døren er åben for alle, der trænger til ny energi Artikel fra bladet "Frivillig Nyt", af Jannie True Hansen |
|
||
| Indgangen til Frivillighuset i Skt. Pauls Gade 25 i Århus |
|||
| Stolene er stillet op i en cirkel i Frivillighusets café. Klokken kvart i fem bliver dørene åbnet, og en af de frivillige terapeuter fra Hearts & Hands byder de første gæster velkommen indenfor. Efterhånden fyldes cirklen af unge og ældre, gæster og terapeuter, der i stilhed og med lukkede øjne falder til ro i hinandens selskab. Lidt over fem rejser den første terapeut og den første gæst sig og følges ad ind i et af de tilstødende rum til 20 minutters healing. |
Jytte Irene Jacobsen er en af de terapeuter, der en gang om ugen vederlagsfrit stiller sig selv og sine evner til rådighed gennem Hearts & Hands. Ifølge hende er det ofte en fornemmelse af mangel på fred og ligevægt, der får folk til at komme forbi Hearts & Hands healingscenter i Århus mandag aften.
- Jeg tolker det sådan, at vi appellerer til folk, der mærker uro og stress eller føler sig overbelastede og udbrændte. Det at mødes i fred og modtage en healing kan så være en hjælp til at få mere ro og balance ind i hverdagen, siger hun.
|
Hearts & Hands er en tværreligiøs og politisk uafhængig - Man behøver ikke at fejle noget for at komme her, |
Terapeuterne samles i cirklen |
|
| Susanne er kommet til gratis healing hos Hearts & Hands gennem de sidste fire år, når hun ind imellem har mærket en ubalance i kroppen eller blot har haft brug for at lade roen falde over sig. |
- Jeg kan komme ind efter arbejde og være i ubalance, hvor alt stikker ud, og jeg let bliver irriteret. Når jeg så sætter mig her i stolen, så er roen der faktisk med det samme, siger Susanne, der kan mærke påvirkningen af healingen længe efter, at hun har modtaget den. Derfor tøver hun heller ikke med at anbefale andre at komme til healing hos Hearts & Hands.
- Det er et ganske særligt univers at komme ind i. Man bliver taget godt imod, og alt her handler om kærlighed og bliver gjort med kærlighed. Og så lærer man sig selv bedre at kende og får en ro omkring den, man er, siger hun.
Klokken nærmer sig seks i Frivillighusets café, da alle gæster har modtaget en healing. Aftenen afsluttes med en fælles tak til både dem, der kom for at heale og dem, der kom for at blive healet, før både gæster og terapeuter igen lader sig opsluge af byens gader og den pulserende verden udenfor cirklens stilhed.
