Lydens Kraft 22. nov. 2009

Niels Eje - MusiCure

Niels Eje er klassisk uddannet musiker og komponist, der igennem det sidste årti, har har markeret sig som en af tidens mest orginale og nyskabende komponister. Senest har Niels Eje gjort sig internationalt bemærket med CD serien MusiCure. MusiCure er specielt komponeret musik, der har en afstressende, beroligende og inspirerende virkning på alle. Musikken er testet og dokumenteret igennem mere end 10 års forskning og i sit foredrag fortæller Niels Eje om dens særlige komposition og hvorfor musikken virker som den gør. Et inspirerende møde med et menneske, der om nogen har kendskab til lydens kraft og terapeutiske virkning.

Hosoo & Ensemble Transmongolia – mongolsk strubesang i verdensklasse

Hooso er kåret som Mongoliets bedste overtonesanger og han har verdensrekorden for den højeste sungne overtonefrekvens. Han mester til fulde den komplicerede overtonesang-teknik kaldet ”khöömii”, hvilket vil sige, at han er i stand til at synge to, og i nogle tilfælde tre forskellige toner på samme tid.
 Hooso optræder med Ensemble Transmongolia, som han turnerer verden rundt med og sammen tager de publikum med ud på en musikalsk rejse ud over de mongolske stepper, hvor bjergene, flodene, vinden og dyrene fremmanes af den unikke overtonesang og de traditionelle mongolske folkeinstrumenter.

Marie Bergman– Nordens trobadur

Marie Bergman er en af Sveriges helt store sangerinder og Nordens mest markante kvindelige trobadurer. Hendes impornerende stemmekraft, nærvær og smittende energi er i en klasse for sig. Marie Bergman er tilknyttet Musikkonservatoriet i Stockholm og afholder kurser i stemmetræning, livsperspektiv og helhedsindsigt i hele Skandinavien. Det er tredje gang hun optræder på et Lydens Kraft arrangement og i år vil hun tage publikum med på en dybere rejse ind i sit forunderlige univers og imellem sangene tale om stemmen og livet og hvordan de er uløseligt forbundet med hinanden.

Søren Frieboe- Overtonesang og verdensmusik

Søren Frieboe er uddannet Bachelor i musik ved Århus Universitet og har siden rejst og studeret etninsk musik i Sydamerika, Afrika og Asien. Han er uddannet i sang i USA og Danmark og har studeret alternative sangteknikker fra det meste af verden.
Ved hjælp af overtonesang, trommer, fløjter, didegeridoo, syngeskåle, Kodo og meget mere, tager Søren Frieboe publikum med på en musikalsk rejse igennem verdens mangfoldige musikkulturer. De fleste, vil helt sikkert også sidde tilbage med en oplevelsen af, at have mødt eller genkendt noget unikt og universielt i dem selv på turen.

Anne Rosing-Schow –VoiceEmbodiment

Anne Rosing-Schow er blandt meget andet uddannet sangpædagog og kropsterapeut og hun regnes som en af landets førende kapaciteter indenfor sit virke. Hun er i dag adjunk ved Musikvidenskabeligt Institut i København og administrativ leder af sangafdelingen samme sted. Anne Rosing-Schow er også privat praktiserende sanglærer for en lang række sangere fra den danske elite og underviser på VoiceEmbodiment uddannelsen.
VoiceEmbodiment betyder egentlig at give sin stemme krop, men det betyder også at finde sin egen stemme. Anne Rosing-Schow vil anskueliggøre de grundlæggende principper bag VoiceEmbodiment gennem eksempler og øvelse med publikum og der hersker ingen tvivl om, at der her er mulighed for en frigørende og indsigtsgivende oplevelse.



Lemmestrupvej 15
8300 Odder
Telefon: 2984 4536
Reg. no.: 2748 5871
© 2011 by Hearts & Hands
All rights reserved.

Programmeret og hosted af nordicweb