Fredsarbejde

Hearts & Hands vil på længere sigt indstifte en fond, Hearts & Hands Fond, hvis eneste formål er at skabe et sted for fred og fordybelse.

Menneskets Sted, er et refugium og fredsforskningscenter, hvor mennesker, som ønsker at søge nye veje og løsninger på de problemer, der præger vor tid, kan skabe visioner for fremtiden.

Ønsket er at opløse modsætninger, at bygge bro mellem nationaliteter, religioner, politiske anskuelser, og at skabe optimale rammer for åndelig udvikling.

Fred er mere end fravær af krig. Fred er en tilstand. En stressfri tilstand, en form for stilhed og væren, hvor mennesket uden bekymring kan arbejde med det potentiale som udvekslingen med universet frigør.

Alle store tanker og opdagelser, alle store opfindelser og al stor kunst gennem tiderne er skabt af individer, som har oplevet "guddommelig inspiration", og som ved denne udveksling med universet, har kunnet bidrage positivt til menneskehedens udvikling.

Fred opnås ikke ved at kæmpe for den eller vedtage flere love, der foreskriver, hvad man må eller ikke må. Fred er kun opnåelig som en global tilstand, når den bygger på det enkelte menneskes personligt realiserede fred.

Man kunne også sige, at fred i verden starter med fred i den enkelte. Dette er ikke et spørgsmål om, at man trækker sig væk fra verden, men at man er nødt til at opleve det stille rum for at kunne fremelske de positive kræfter i én selv, som er forudsætningen for at være med til at skabe den fred, som alle snakker om, men som alt for få oplever.

Menneskets sted er tænkt som et sted, der bringer mulighed for fred og forvandling.

Læs om Stilhedes Sted her



Lemmestrupvej 15
8300 Odder
Telefon: 2984 4536
Reg. no.: 2748 5871
© 2011 by Hearts & Hands
All rights reserved.

Programmeret og hosted af nordicweb